Styrket dialog og nye initiativer har ført til større arbejdsglæde på jernstøberi

På jernstøberiet ULDALL i Vejen har bedre kommunikation mellem medarbejderne og ledelsen blandt andet ført til øget arbejdsglæde, bedre samarbejde samt større tilfredshed med sikkerheden på arbejdspladsen. Resultatet af ny tilfredsundersøgelse viser, at selv små initiativer kan have stor effekt.

Arbejdsglæden bliver bedre og bedre år efter år på jernstøberiet ULDALL i Vejen. Det fremgår af den seneste trivselsundersøgelse blandt virksomhedens medarbejdere, som for tredje år i træk har deltaget i undersøgelsen. Forklaringen på fremgangen skal især findes i en markant bedre dialog mellem ledelsen og medarbejderne.

- Vi har sammen med medarbejderne taget en række initiativer for at styrke kommunikationen internt på arbejdspladsen, og det har været medvirkende til at give bedre trivsel. For eksempel er der nu langt større fokus på at have en løbende dialog om tiltag, der forbedrer arbejdsforholdene. Vi har fx opfordret medarbejderne til at gå til deres nærmeste leder, hvis de har forslag til ting, der kan ændres, og vi holder flere dialogmøder, hvor medarbejderne deltager aktivt, giver deres mening til kende og kommer med forslag til, hvordan arbejdsforholdene kan blive endnu bedre, siger Kurt Olsen, produktionsdirektør hos ULDALL, og tilføjer:

- Trivselsundersøgelsen viser blandt andet, at tilfredsheden med nærmeste leder er steget markant, ligesom der er fremgang, når det handler om samarbejde, sikkerhed på arbejdspladsen og indhold i jobbet. Generelt er arbejdsglæden steget til et højt niveau, og det skyldes ikke mindst, at medarbejderne har spillet en stor rolle i bestræbelserne på at lave forbedringer.

Stort engagement blandt medarbejderne

Samtlige medarbejdere har deltaget i undersøgelsen, og det viser, at engagementet er stort blandt ULDALLs 47 ansatte. På baggrund af dialogen mellem ledelse og medarbejdere er der blevet udarbejdet handleplaner inden for områderne læring og udvikling, værdier, arbejdsforhold, enkelthed, samarbejde, overordnet ledelse samt sikkerhed. I alt er der taget flere end 20 små og store initiativer for at styrke trivslen.

Medarbejderne har fx fået nyt udstyr, så de bedre kan udføre deres opgaver, og dialogen har blandt andet vist, at medarbejderne er glade for frihed under ansvar og værdsætter, at de får bevilget kurser. Et af de vigtigste områder er sikkerhed, som også er blevet opprioriteret.

- Sikkerhed er et godt eksempel på et område, som har stor betydning for medarbejderne på et jernstøberi. Det handler blandt andet om sikkerhedsudstyr og medarbejdernes egen ageren i produktionen, og medarbejderne har aktivt spillet ind med konstruktive ideer – også fordi de kan se, at deres forslag bliver taget alvorligt, hvilket naturligvis er helt afgørende for at skabe god trivsel, siger Kurt Olsen.

ULDALL er en del af BIRN Group, der er en af de største støberikoncerner i Nordeuropa. BIRN Group gennemfører trivselsundersøgelser hvert år i koncernens seks selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. I den seneste undersøgelse ligger områderne arbejdsglæde og loyalitet fortsat højt på koncernniveau.

- Arbejdsglæde og loyalitet er meget vigtige faktorer, når man taler om trivsel, og vi er naturligvis meget tilfredse med, at vi på koncernniveau scorer højt på de to områder. Resultaterne viser, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde, og deres svar giver os et solidt fundament at arbejde videre fra. Vi arbejder hele tiden på at gøre det mere attraktivt at arbejde i vores virksomheder, og resultaterne fra den seneste undersøgelse, hvor hele 92 procent af medarbejderne har medvirket, viser, at vi er godt på vej, hvilket ikke mindst skyldes medarbejdernes indsats, siger Group CEO Claus Beier fra BIRN Group.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

  • Claus Beier, Group CEO, BIRN Group, mobil: +45 2923 1227 og e-mail: cbe@birn.dk
  • Presseservice: Trine Kristensen, Publicity, mobil: +45 2980 4021 og e-mail: trine@publicity.dk

Andre spændende nyheder

God trivsel på arbejdspladsen
God trivsel på arbejdspladsen
30 juni, 2025

Styrket dialog og nye initiativer har ført til større arbejdsglæde på jernstøberi På jernstøberiet ULDALL i Vejen har be...

En langvarig relation bygget på fleksibilitet og tillid
En langvarig relation bygget på fleksibilitet og tillid
29 november, 2024

Hos jernstøberiet ULDALL i Vejen er vi begunstiget af at have mange gode og loyale kunder. Én af disse kunder er den hæd...