Fakta om et fleksibelt dansk jernstøberi

ULDALL er et moderne og fleksibelt jernstøberi i Vejen med speciale i kundetilpassede støbejernsløsninger. Vi udvikler og producerer komplekse støbejernsemner, prototyper og små serier og samarbejder med kunden fra den tidlige designfase til det færdige emne.

Vores mission
"ULDALL er din fleksible partner inden for kundetilpassede, komplekse støbejernsløsninger i små serier."

Nøgletal om ULDALL

Grundlagt 1944
Hovedkontor og støberi Vejen, Danmark
Branche Jernstøberi og kundetilpassede støbejernsløsninger
Speciale Komplekse emner, prototyper og små serier fra 1 til 2000 stk. 
Vægtinterval 0,5 – 4.000 kg
Emnestørrelse Fra ca. 100 mm til 6.200 mm
Medarbejdere Ca. 65
Koncern En del af BIRN Group 
Ydelser Designsupport, model- og formfremstilling, støbning, kvalitetskontrol, bearbejdning og overfladebehandling 
Materialer Støbejernsemner i et bredt udvalg af støbejernslegeringer alt efter kundernes behov

 

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om BIRN

Hvad producerer ULDALL?

Vi producerer kundetilpassede støbejernsemner fra 0,5 til 4.000 kg og i størrelser fra ca. 100 mm til 6.200 mm. Vi har både interne og eksterne ressourcer, som vi stiller til rådighed allerede i designfasen. Vi opfordrer altid vores kunder til at lade os deltage på konstruktionsstadiet, så selv prototyper indeholder de optimale forhold til senere produktion eller masseproduktion.

Læs mere om ULDALL

Hvilke støbemetoder anvender ULDALL?

Hos ULDALL tilpasses støbeprocessen det enkelte emnes størrelse, geometri, materiale og tekniske krav. Processen starter typisk med design og konstruktion af emnet, hvorefter støbemodellen fremstilles og bruges til at skabe en sandform i kemisk bundet sand. Hvis emnet kræver hulrum eller skjulte geometrier, anvendes sandkerner i formen.
Det flydende jern hældes manuelt og fleksibelt i støbeformen med støbeskeer. Når jernet er størknet, frigøres emnet fra sandet, hvorefter det renses og slibes. Efter behov kan støbejernsemnet desuden bearbejdes og overfladebehandles, så det leveres montageklart til kundens videre produktion.

Læs mere om støbeprocessen hos ULDALL

Producerer ULDALL prototyper?

Ja. ULDALL tilbyder udvikling og produktion af prototyper og har en Fast Lane Prototyping-løsning for eksisterende kunder. Standardstøbemodeller og prototyper kan i relevante projekter leveres inden for 2–4 uger, så kunden kan reducere time to market.

Læs mere om støbemodeller og prototyper

Hvilke støbejernslegeringer tilbyder ULDALL?

ULDALL producerer støbejernsemner i 55 forskellige jernlegeringer og rådgiver om valg af materiale ud fra emnets funktion og tekniske krav. Vi arbejder blandt andet med gråjern (EN-GJL), SG-jern/nodularjern (EN-GJS) samt speciallegeringer som Ni-Hard, Ni-resist og varmebestandigt SIMO støbejern.


De forskellige støbejernslegeringer har forskellige egenskaber, når det gælder blandt andet styrke, sejhed, slidstyrke, vibrationsdæmpning, korrosionsbestandighed, varmebestandighed og bearbejdelighed. Derfor indgår materialevalget som en vigtig del af udviklingen af det enkelte støbejernsemne. ULDALLs fleksible produktion gør det samtidig muligt at fremstille specialtilpassede legeringer til særlige kundekrav.

Læs mere om støbejernslegeringer hos ULDALL

Tilbyder ULDALL bearbejdning af støbejern?

Ja. ULDALL kan koordinere bearbejdning gennem lokale specialister og BIRN Groups samlede kompetencer. Det er relevant for kunder, som ønsker bearbejdede støbejernsemner og montageklare emner frem for råt støbegods.

Læs om montageklare støbejernsløsninger

Tilbyder ULDALL overfladebehandling af støbejern?

Ja. ULDALL tilbyder overfladebehandling af støbejern som en del af vores montageklare støbejernsløsninger. Vi har egen maler, som kan udføre vådlakering af støbejernsemner.

Hvis emnet kræver andre former for overfladebehandling, samarbejder vi med specialiserede eksterne leverandører. Det giver mulighed for blandt andet pulverlakering, fornikling, elektroforetisk lakering (E-coating) og zinkfosfatering.

Overfladebehandlingen kan kombineres med kvalitetskontrol og bearbejdning, så kunden kan få leveret et færdigt, montageklart støbejernsemne, der kan gå direkte videre i produktionen.

Hvordan kontrollerer ULDALL kvaliteten af støbejern?

ULDALL udfører kvalitetskontrol af støbejernet som en integreret del af produktionen. Vi kontrollerer og analyserer det flydende jern og kontrollerer ved produktion af SG-jern (EN-GJS) behandlingen, der sikrer den ønskede kugleformede grafitstruktur.

Afhængigt af kundens og emnets krav kan kvalitetskontrollen desuden omfatte mikroskopisk analyse, magnetpulverprøvning og ultralydsprøvning. Vi kan også levere certifikat med dokumentation for støbejernets mekaniske egenskaber til marine- og industriformål.

Kvalitetskontrollen kan kombineres med bearbejdning og overfladebehandling, så kunden får en samlet løsning og et kontrolleret, montageklart støbejernsemne.

Hvornår kan en støbt løsning erstatte en svejst konstruktion?

Allerede i designfasen kan det være relevant at overveje, om et emne bør fremstilles som en støbt løsning i støbejern frem for som en konstruktion af metaldele, der efterfølgende svejses sammen. ULDALL rådgiver om konstruktion og støbeteknik og kan hjælpe med at vurdere, om støbejern er den rette løsning ud fra emnets funktion, geometri, belastning og produktionsserie.

For komponenter, der skal modstå store belastninger og stiller høje krav til styrke og slidstyrke, kan støbejern have væsentlige fordele. En støbt konstruktion giver samtidig større frihed i designet og mulighed for at skabe geometrier og godstykkelser, der er tilpasset emnets funktion.

I nogle tilfælde kan en støbt løsning også give længere levetid, reducere risikoen for utætheder og nedbrudt materiale fra svejsninger og sænke de samlede omkostninger til produktion og drift. Derfor kan det betale sig at tænke støbning ind tidligt i produktudviklingen, før konstruktion og produktionsmetode er fastlagt.

Læs mere om fordelene ved at gå fra svejst konstruktion til støbt løsning i støbejern.

Hvilke brancher leverer ULDALL til?

ULDALL producerer støbejernsemner til en bred vifte af industrier, blandt andet marine, energi, fødevarer, landbrug og generel industri. Løsningen tilpasses altid branchens krav til kvalitet, miljøpåvirkning og drift.

Se brancher og anvendelser

Hvorfor vælge ULDALL?

Kunder vælger ULDALL når totalomkostningen er vigtig ”TCO”. Og kunderne samtidig har behov for en fleksibel udviklings- og produktionspartner til komplekse støbejernsemner, prototyper og små serier. Vores ingeniørmæssige sparring, brede materialeforståelse og mulighed for montageklare løsninger giver kunden én sammenhængende proces fra idé til færdigt emne.

Kontakt ULDALL om dit projekt

Ledelsen bag ULDALL

ULDALLs ledelse har ansvar for den strategiske og daglige udvikling af virksomheden med fokus på kunder, produktion, kvalitet, medarbejdere og bæredygtig drift.

Flemming Juel Jensen

Flemming Juel Jensen

Koncerndirektør

fjj@uldall.dk +4525355664

Dion Brun

Dion Brun

Salgsdirektør

db@uldall.dk +4575360922

Kurt Olsen

Kurt Olsen

Produktionsdirektør

ko@uldall.dk +4575360922

Teamet

Bag hver støbejernsløsning står et tværfagligt team. Teamet samarbejder med kunden gennem hele forløbet – fra den første tekniske dialog og materialevalg til støbning, kontrol, bearbejdning og levering.

ULDALL_Line_UP_RGB
Billeder og logoer

Downloads

Download følgende billeder og logoer:

ULDALL logo, png

Dion Brun, Salgsdirektør

ULDALLs jernstøberi - billede

Vi er altid interesseret i en god dialog. Kontakt os endelig angående medieforespørgsler, anmodninger om billeder eller fakta om vores virksomhed.

Kontakt os

BÆREDYGTIGHED

Vores branche er gammel, men vores tankegang er grøn.

Vores bæredygtighedsstrategi

En del af BIRN Koncernen

ULDALL er en del af BIRN Group, der består af syv specialiserede virksomheder inden for støbejern. Sammen kombinerer vi vores ekspertise, så vores kunder får adgang til den brede viden, erfaring og kapacitet, der skaber de bedste løsninger.

BIRN Group - Logoer DK