Legeringer

Gråjern iht. EN1561

(Tidligere og ofte stadig kaldet GG.)

Karakteristika: Er det klassiske støbejern, som har været lavet i mere end 1000 år. Grafitten (kulstof) ligger i lameller/flager, hvilket derfor adskiller jernet fra stål og SG Jern. Med en klangprøve kan man adskille GG fra SG, da GG lyder stumpt og SG synger som stål eller en kirkeklokke.

Egenskaber: Gråjern er let bearbejdeligt og er bl.a. grundet lamelgrafitten både vibrations- og støjdæmpendende. Derudover er der gode smøre-, glide-, tryk-, og tæthedsegenskaber.

Anvendes til: Maskinstativer, motorer, ventiler, cylindre, flanger, pumpehuse, lejehuse, hydraulikhuse, stegepander og gryder.

De mest brugte legeringer er:

Betegnelse Trækstyrke MPA
EN-GJL-150 150
EN-GJL-200 200
EN-GJL-250 250
EN-GJL-300 300

SG-jern iht. EN 1563

(Kaldes Nodularjern og engang imellem også Meehanite®-jern)

Karakteristika: Denne type blev standardiseret i 1948 og tager de bedste egenskaber fra stål (styrken) og støbejern (bearbejdeligheden og smøre/glideegenskaberne). Fremstillingsprocessen styres bedst i elektriske ovne, som dem vi bruger på Uldalls Jernstøberi. Man overhælder magnesium med almindeligt gråjern og grundet magnesiums lave kogepunkt koger magnesiummen op gennem gråjernet og omdanner grafit-flagerne til kugler (noduler)

Egenskaber: Er stadig let bearbejdeligt og med gode smøre- og glideegenskaber. Men derudover har det høj trækstyrke og sejhed. SG kan hærdes partielt eller på hele emnet med hårdheder op til 600HB. Derudover kan SG ved helt specielle krav ADI-hærdes, hvor hærdningen øger trækstyrken, slagsejheden og flydespændingen uden at gå ud over forlængelsen.

Anvendes til: Krumtappe, plejlstænger, ventilhuse, koblinger, tandhjul eller som erstatning for svejste konstruktioner.

De mest brugte legeringer er:

Betegnelse Trækstyrke N/mm2 0,2spænding (flydespænding forlængelse i %)
EN-GJS-400-18LT 400 240 18
EN-GJS-400-15 400 250 15
EN-GJS-500-7 500 320 7
EN-GJS-600-3 600 370 3
EN-GJS-700-2 700 420 2

Special-legeringer

Uldalls Jernstøberi har små fleksible ovne og kan derfor lave hurtige omstillinger og små serier, hvilket gør støbningen af special-legeringer til en daglig rutine. Vi har de gængse special-legeringer såsom varmebestandigt støbejern, Ni-hard og Ni-resist, men tilbyder ligeledes special-tilrettede legeringer, som matcher netop de krav kunden måtte have. DOG kun legeringer, som alle har støbejern som base. Ergo IKKE stål- eller metal-legeringer.

Ni-Hard iht. EN12513

(kaldes også hvidt støbejern)

Egenskaber: SVÆRT bearbejdeligt grundet højt indhold af krom og dermed en HB 400-600, men med gode slidegenskaber og syrebestandighed.

Anvendes til: Pumpehuse, slidplader, kulmøller, knusere og cementblandere

Ni-resist iht. EN13835

(Både som Gråjern og SG-jern)

Egenskaber: Korrosions-, varme- og Oxyderingsbestandig. Da hovedbestanddelen ud over Jern (Fe) er Nikkel (Ni) er denne legering dyr.

Anvendes til: Maskindele og damp-motorer, som udsættes for syre, saltvand eller ikke må deformere eller korrodere under brug.

Varmebestandigt støbejern

(Molybdæn-baseret SG-jern)

Egenskaber: Bevarer meget af styrken ved høje temperaturer uden at deformere eller opbygge spændinger

Anvendes til: Forbrændingsriste og anlæg