Model til støbejernsemne

For at kunne fremstille støbejern skal vi bruge en model, som kan efterlade et aftryk i sand, som derefter kan fyldes med ca. 1.500 grader varmt jern. En model kan laves i alle form-stabile materialer og alt afhængig af kompleksitet, tolerancer og hvor mange støbninger, som skal laves. Den kan fx være af træ, plast, aluminium, jern, men sågar også flamingo, hvis modellen kun skal bruges en gang. Vi hjælper med at finde det helt rigtige model-materiale til din støbning.

Støbemodellen afspejler emnets geometri. Modellen er delt i to og altid omkring 1% større end det ønskede emne, da støbejern krymper 1% under størkning/afkøling (geometri- og legerings-afhængigt).

Hvis der skal være et hulrum i emnet, skal der derudover laves en kernekasse, hvor sandkernen formes. Kernen placeres i støbemodellen for at danne hulrummet eller en skjult kontur i det endelige emne.


Prototyper i støbejern

Fast lane


”Time to market” er mere afgørende end nogensinde. Vi tilbyder eksisterende kunder vores ”Rapid Prototyping”, hvor vi kan tilbyde levering inklusiv standard støbemodeller inden for 2-4 uger - hos ULDALL kalder vi dette for "Fast Lane Prototyping".

Forskellen på "Fast Lane Prototyping" og 3D-printteknologi eller engangsmodeller er at vi, også efter prototypefasen, kan producere x-antal emner med støbemodellen.

Vi tilbyder vores komplette sortiment af jern (55 legeringer) og tilbyder fra en til 20 stk. inden for tidsrammen. Selv omfangsrig kvalitetskontrol udført i vores eget laboratorie kan udføres.

Dette er muligt, da vi har vores egen PTA afdeling til konstruktion og simulering (MAGMASOFT®) med backup fra vores moderselskab, BIRN, i pressede perioder. Vi har stærke og lange relationer til vores lokale modelsnedkere. Vigtigst af alt er dog vores 55 dygtige ”Real Ironmen” som håndterer vores ”Fast Lane Prototyping”.

 

3D-printede støbeforme

I dag findes der 3D printere, som kan printe en støbeform eller kerne i sand, hvorved man slipper for en model.
Dette er dog stadig en meget omkostningstung proces, som derfor primært anvendes til prototyper.

Modellens optimale konstruktion

Tolerancer, rundinger, slip-beregninger og tillæg

Kontakt

”Time to market” er mere afgørende end nogensinde. Vi tilbyder eksisterende kunder  levering af prototyper inklusiv standard støbemodeller inden for 2-4 uger. 

Dion Brun, Salgsdirektør 

Kontakt os